om os

Hej
Vi er 2 aktive jægere der har valgt at avle på vores gode jagthunde. 
Michael der har været jæger i mange år (siden 1986) og Mette der "tog udfordringen op" og tog sit jagttegn i 2006.

Vi startede med at gå på jagt med stående hunde. Men blev en dag TOTALT forelsket i en af vores kammeraters ruhåret gravhunde tæve, Tenna (som nåede at smide 104 ræve ud i hendes tid). Hendes dejlige sind og skønne måde at være på, gjorde at vi selv måtte have sådanne en.

Vi startede med at købe Sortemosen's A'kino i 2005. En skøn hund på 3 år. Han kunne bare det med gravjagt, havde smidt 100 ræve ud da vi fik ham.
Da A'kino døde var vi sikker på at vi skulle have en ny. Ringede straks til Jan ( Kennel Sortemosen) og bestilte en han, når samme mor og far skulle parre igen. Det blev i år 2008 Sortemosen's Dalton.
I 2010 faldt vi for en tæve fra 2008 Frida. Hun havde aldrig prøvet det der med jagt før.... Men det viste sig at det med sikkerhed ligger i hendes gener. Hun fik i løbet af 1 år så flotte resultater at hun blev Dansk Brugschampion på grav. Herefter blev hun også Svensk Brugschampion grav og Norsk Brugschampion grav. Hun var den første danske gravhund som blev Nordisk Brugschampion på grav.

Vi har altid haft andre jagthunde sammen med vores gravhunde.

Vi er aktive i Dansk Jagtgravhunde Klub.

Tidligere har Michael været gravoplæringsleder,og sporlægger, DGK. Mette som medhjælpende hustru. Michael var også gravdommer 2012 - 2016. Mette er uddannet som ringpersonale på udstilling, gennem DKK i 2014.  


Michael har desuden været bestyrelsesmedlem og formand i DGK 2013-2016.

Vores opdræt er et hobbyopdræt, hvor alle hundene er i centrum og en del af familen. De spiser og sover hvor resten af familen gør.
Vi bor i en gammel villa fra 1923, med en pæn stor grund midt i Ølstykke. Hvor hundene færdes over det hele.
Villaen ligger ved siden af den gamle VANDHØJ, deraf navnet på kennelen.
Vi har en lille hytte på toppen af et bjerg i Dalarna i Sverige ( med 16000 hektar jagt). Et fristed for hele familien, elsket af hunde og mennesker.

Vi har 3 store børn, som er flyttet hjemmefra. De er dog alle stadig aktive hundepassere. Besøger hundene (og måske os) tit.